Skip to main content

Grillede bøffer med grønt i østerssauce


Opskrift af: Dak Wichangoen
Personer: 4 pers.

Fremgangsmåde

Marinade
Alle ingredienser blendes til en homogen masse.

Mariner kødet i minimum 15-20 min. Jo længere kødet marinerer desto bedre.
Mens kødet steges, pensles det med marinaden, når det vendes på grillen. Kødet steges efter præference.

Grøntsagerne skæres i passende stykker.
Gulerødder, blomkål, broccoli og forårsløg steges ved høj varme i 1-2 min. Derefter tilsættes sauce, og der stir fries i et par minutter.
Sluk wokken, anret grøntsagerne på et fad og pynt med tynde skiver af chili inden servering.

Ønskes ”den ægte wok smag”, er det MEGET vigtigt, at wokken og olien er varm, og man steger ved højeste blus. Der må gerne komme flammer, når de skyllede grønsager kommes i. Men PAS PÅ hvis du ikke er vant til en wok, med SÅ meget ”knald” på varmen!

 

FRITERING MED EN WOK: En wok med olie er det ultimative at bruge til fritering, hvis man ikke har en friture. Hvorfor? Fordi en wok er tyndere og derfor nemmere at holde (møj) varm, så man hele tiden steger og ikke ender med at koge emnet i olie. Den har en skålform og er dyb. Det gør, at man kan bruge mindre olie. Brug altid vegetabilsk olie til at stege. (Brug ikke olivenolie).

Ingredienser

  • 4 bøffer af okse


Marinade

  • 1 dl soya
  • 15 g frisk ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olie
  • 2 spsk honning

Østerssauce

  • 1 dl østerssauce
  • 1 dl soya
  • 2 spsk rørsukker
  • 2 spsk gochujang (stærk chilipasta)
  • ½ dl fiskesauce
  • 1 fed hakket hvidløg
  • Blend det hele godt sammen.

Grønt

  • 2 gulerødder
  • 1 blomkål
  • 1 broccoli
  • 2 forårsløg
  • 2 store chili (til pynt)

Vegetabilsk olie til at stege (undtagen olivenolie)