Fortrydelses- og returret

Fortrydelses- og returret

Ifølge dansk lov har du ret til at fortryde og returnere dit køb senest 14 dage efter, du har modtaget varen. Hvis varen er blevet brugt – kan den alligevel returneres under fortrydelsesfristen.

Værdiforringelsen af den brugte vare fastsættes efter, hvad forretningen kan få for den i et videre salg. Forbrugeren skal dog betale for en værdiforringelse som følge af brug,eller for den del af produktet/tjenesteydelsen, der er leveret.

Hvis det er muligt, skal du returnere varen i original emballage sammen med en kopi af din ordrebekræftelse. Desuden beder vi dig vedlægge en beskrivelse af grunden til returforsendelsen.


Hvis du fortryder købet, skal varerne sendes til:

Morsø Jernstøberi A/S
Furvej 6
7900 Nykøbing Mors

Du skal selv betale for at sende varen retur. Hvis varen opfylder kravene om fortrydelses- og returret, vil du få dine penge tilbage senest 14 dage efter, at vi har modtaget varen. Det beløb, som du får refunderet er såvel betalingen for den pågældende vare samt eventuelle leveringsomkostninger. Beløbet bliver overført til det kort du har betalt med eller på din bankkonto.


Du kan fortryde et køb ved:

- at nægte at modtage varen, eller
- at returnere varen til Morsø Jernstøberi A/S

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Skulle du have returneret varen, vil du få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

Henvendelser vedrørende fortrydelsesretten eller returnering af varer skal ske til Morsø support på tlf: 96 69 19 45 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Reklamationsret

Du har 2 års reklamationsret på alle varer. Det betyder, at du inden for 2 år kan påberåbe dig fejl og mangler. Du kan enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Eventuelle fejl eller mangler ved det modtagne skal påberåbes inden for rimelig tid efter, at de er konstateret. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. 

Der kan forekomme små og mindre emalje sprængninger i overfalden forårsaget af regn og frost. I disse tilfælde vil der forekomme rust, men det har ingen betydning for holdbarheden. For at beskytte ovnen og det udsatte sted kan man påsmøre en madolie.

Varen sendes til:

Morsø Jernstøberi A/S
Furvej 6
7900 Nykøbing Mors

Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt. 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.


Reparation og omlevering

Såfremt varen viser sig at være behæftet med fejl eller mangler, påtager Morsø sig at udbedre disse inden for rimelig tid. Hvis det viser sig ikke at være muligt, eller Morsø ikke skønner det hensigtsmæssigt at reparere varen, påtager Morsø sig i stedet at levere en ny fejlfri vare efter modtagelsen af den defekte vare. Morsø påtager sig endvidere at refundere dine eventuelle dokumenterede udgifter forbundet med returneringen.

Hvis hverken reparation eller omlevering er muligt, refunderer Morsø i stedet købesummen til dig, inkl moms.