En brændeovn kan være CO2 neutral

Brændefyring er en CO2 neutral, vedvarende energikilde

CO2 morso 600x600px

Træ optager CO2 og afgiver den samme mængde, når det rådner eller afbrændes og giver energi.

Ved afbrænding afgiver træet kun den mængde CO2, træet optog, mens det voksede. I vores del af verden plantes der mere skov end der fældes, derfor lagres CO2 fra din brændeovn i nye træer.

Langt det meste brænde til danske brændeovne er rest-træ fra skovdyrkning og træ fra udtynding. Træ fra danske skove dyrket bæredygtigt og dermed 100% CO2 neutralt… lige med undtagelse af kun 0,3% der går fra til motorsaven.

Moderne brændeovne udskifter luften i boligen ved at trække frisk luft ind udefra, hvilket forbedrer indeklimaet og reducerer risikoen for husstøvmider og skimmelsvamp.

 

Tænd miljørigtigt op i din brændeovn og undgå røgpartikler

Har du en brændeovn, skal du være opmærksom på, at der ikke må kunne udledes unødigt mange partikler ved optænding og påfyldning af brænde. Du kan selv gøre meget for at nedbringe partikeludledningen.

Læs mere om korrekt optænding af din brændeovn her 

 

Morsø Svanemærkede brændeovne – renere og mere effektiv forbrænding

swan mark frit

Svanemærkede brændeovne er mere miljøvenlige, da de skal leve op til skrappere krav for bl.a. partikeludledning. Er brændeovnen svanemærket må den kun udlede halvt så mange partikler, som loven tilskriver, og så må producenten ikke bruge miljøfarlige farver, lakker og tætningsmasse til produktionen. Desuden giver den en renere og mere effektiv forbrænding, da dens virkningsgrad af brændsel også skal være højere end normale ovne. Der skal dermed bruges mindre brænde til samme niveau af opvarmning.

Hvis du skulle have fået lyst til at investere i en svanemærket brændeovn, så kan vi fortælle, at Morsø er en af de større producenter af dette. Morsø har 37 forskellige svanemærkede brændeovne. Fordi vi ønsker, at du kan fyre med god samvittighed

 

 

Udpluk af vores svanemærkede brændeovne:

 

Ellen fra Morsø forklarer her, hvordan Morsø arbejder med at udvikle ovnene for at mindske partikkeludslippet, hvilket gør, at Morsø har klart flest svanemærkede brændeovne i sortiment.

Hvis du gerne vil være meget klogere på, hvorfor vi ikke mener brændeovne er en miljøsynder, så kan du finde mange flere fakta hos dapo.dk.