Valg af brændeovn - hvilken brændeovn skal jeg vælge?

Når du skal vælge brændeovn, så skal du tænke over dine og dit hjems behov. Er brændeovnen primært til hygge, så er det ofte udseende og design, samt hvordan brændeovnen passer ind som møbel i dit hjem, der tæller.

Ny brændeovn - stråle- eller konvektionsbrændeovn?

De fleste nye brændeovne i Danmark er konvektionsbrændeovne, fordi den type ovn hurtigt fordeler varmen ud i hele rummet og samtidig giver en behagelig varme .

Stråleovnen derimod koncentrerer varmen omkring selve brændeovnen, derfor anbefaler vi en konvektionsovn, hvis man vil have en effektiv opvarmning af sin bolig. Hyggen er den samme.

Brændeovne har brug for luft

Derudover skal du også vide, at brændeovnen har brug for en vis mængde luft for at kunne fungere optimalt. Nye huse er meget tætte og derfor kan det være nødvendigt at lede efter en brændeovn, som selv kan levere luft.

Er du i tvivl om dette, så book en ekspert, som kan hjælpe dig med denne vurdering.

Den bedste brændeovn som primær varmekilde

Vil du gerne udnytte brændeovnen som primær varmekilde, eller i hvert fald undersøge muligheden for at den kan bidrage positivt til varmeregningen? Så skal du sikre dig, at brændeovnen matcher dit og husets reelle opvarmningsbehov.

En for stor brændeovn, trækker for meget luft. Det betyder, at der bliver en stor udskiftning af luft i huset og konsekvensen er, at der bliver meget varmt i rummet, hvor brændeovnen står, men derimod meget koldt i de andre rum.

Se alle Morsøs brændeovne