Støbejern

Enhver brændeovn vil udvide sig, når den bliver varm. Støbejern har imidlertid en termisk spænding, der gør materialet særdeles velegnet til vekslende temperaturer. Resultatet er, at en Morsø støbejernsovn hverken slår sig eller bliver skæv efter opvarmningen.

Morsøs støbejernsmodeller er ikke svejsede, men i stedet samlet med en keramisk snor og boltet sammen med skruer. Derfor undgår du, at din ovn bliver utæt - ligesom den bliver ved med at være god at fyre i.

Støbejern er modstandsdygtigt over for gennembrænding. Godstykkelsen på det støbejern, vi benytter hos Morsø, sikrer, at brændeovnen holder længe på varmen.

Støbejernet har en høj evne til at fordele varmen. Det betyder, at varmen fra en Morsø støbejernsovn altid føles behagelig og er rar at være i nærheden af.

Du får 10 års garanti på støbegods med hensyn til materiale- og fabrikationsfejl.