Grillet laks med grillede grøntsager

Tilbered retten på Grill '71 Table, Grill '17, Morsø Jiko eller Forno Gas

Det er rigtig vigtigt at vælge laks fra et sundt, bæredygtigt opdræt. Dette er både grundet dyrevelfærd og sundhed for forbrugeren. Det er rigtig godt at snakke med den fiskehandler, du bruger. Hvis han har topkvalitet laks, er det bare godt. Hvis ikke, kan du være med til at påvirke, hvad de køber ind til butikken.

800 g laks med skind, skåret i fire portioner.

 

  • 1 aubergine
  • 1 grøn courgette
  • 1 gul courgette
  • 1 rød peber
  • 1 gul peber
  • 10 blade basilikum
  • 1 spsk. rødvinseddike
  • Olivenolie
  • Salt og peber 

Skær auberginen i 3 mm skiver. Skær ligeledes courgetterne i 3 mm skiver på langs. Dette er lettest at gøre på et mandolinjern.

Grill aubergine- og courgetteskiverne, til de har tydelige grillmærker på begge sider.

Grill begge peberfrugter, til skindet blistrer. Kom dem i en frysepose og lad dem køle ned. Tag skindet af og fjern stilk og kerner.

Riv pebrene i strimler, og kom dem i en skål med auberginen og courgetteskiverne.

Tilsæt 1 spsk. rødvinseddike og 3 spsk. olivenolie. Krydr med salt og peber, og bland godt.

 Lav 4-5 snit i skindet på laksen. Kom lidt olivenolie på skindet, og krydr med salt og peber på begge sider. Placer fisken med skindsiden nedad på grillen. Grill fisken 2/3 igennem. Vend fisken og grill yderligere 2 minutter. Fisken skal være stegt medium, hvilket vil sige, at den er en smule rå i midten.

Server fisken med de grillede grøntsager og en citronbåd.

Morsø Grill '71 Table Vis produkt
Morsø Grill '17 Vis produkt
Morsø Jiko Vis produkt
Morsø Forno Gas Medio Vis produkt
Morsø Forno Gas Grande Vis produkt
Morsø Forno Gas Piccolo Vis produkt