FAQ

OVERVEJER DU AT KØBE EN BOLIG MED BRÆNDEOVN ELLER PEJSEINDSATS? 

Den 1. august 2021 trådte nye regler i kraft, som gælder for de bolighandler, der tinglyses efter den 1. august 2021. De nye regler kan komme til at koste dig dyrt som køber, hvis du ikke er opmærksom på dem.

Ny lov med fokus på udskiftning af brændeovne og pejseindsatse fra før 2003

Nye regler gør det nemlig obligatorisk for køber at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatse fra før 2003.

Når købet af ejendommen bliver tinglyst, er køber forpligtet til at oplyse, om der står en brændeovn eller pejseindsats fra før 2003 i den bolig, der overtages. Hvis det er tilfældet, vil der automatisk blive meddelt en frist på 12 måneder til udskiftning eller nedlægning af brændeovnen/pejseindsatsen samt digital indberetning til Miljøstyrelsen.

Det kan blive en bekostelig affære, hvis køber ikke er opmærksom på, at udgiften til udskiftning/nedlæggelse af brændeovn eller pejseindsats påhviler hende/ham.

Det kan imidlertid være svært med det blotte øje at vurdere, hvornår en brændeovn eller pejseindsats er fra.
Dog kan vi med sikkerhed sige, at har din brændeovn et CE-mærke, så er den produceret fra 2006 og fremefter.
Det er som oftest muligt at finde produktionsdato på din Morsø ovn på mærkatet placeret bag på ovnen, hvis mærkatet ikke er fjernet.

Mærkat/erne kan se sådan ud, og produktionsdatoen tydes som anvist på billederne:

For at danne et nemt overblik over, hvilke Morsø brændeovne/Indsatse der kan være omfattet af lovgivningen, har vi udarbejdet nedenstående 3 lister. Se skemaet her.

Morsø brændeovne – Udskiftning IKKE PÅKRÆVET: 
Alle brændeovne på listen er produceret efter 2003 og skal ikke udskiftes.

Morsø brændeovne – Udskiftning PÅKRÆVET: 
Alle brændeovne på listen er produceret før 31.12.2002 og skal derfor udskiftes.

Morsø brændeovne – Udskiftning MÅSKE PÅKRÆVET: 
Brændeovnen er fra perioden omkring 2003, hvorfor det er nødvendigt at kontakte en lokal skorstensfejer eller kigge bag på ovnen for at få oplyst installationsdatoen.        

Finder du ikke din brændeovn på en af de tre lister, bedes du rette henvendelse til din lokale skorstensfejer, hvor du eventuelt kan få din brændeovns installationsdato oplyst samt rekvirere dokumentation.

Bemærk!

ikke alle såkaldte fyringsanlæg er omfattet af de nye regler. Eksempelvis har man valgt at undtage antikke brændeovne, der er produceret før 1920, og brændeovne og pejseindsatser i fredede bygninger.

Se også på Brændefyringsportalen på Miljøstyrelsens hjemmeside:

Den nye lov pålægger nye ejere af helsårsboliger og sommerhuse at udskifte ejendommens brændeovn eller pejseindsats, hvis den har en produktionsdato før 1. januar 2003. Gamle brændeovne forurener 5-6 gange så meget som en ny ovn, og den nye lov tager sigte på at nedbringe luftforureningen fra brændefyring.

Senest 12 måneder efter tinglysningen skal den nye boligejer dokumentere, at eventuelle brændeovne og pejseindsatse fra før 2003 er taget ud af brug.

Loven trådte i kraft den 1. august 2021.

Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne (DAPO) har i flere år argumenteret for, at politikerne skulle lade sig inspirere af den ”tyske model” for tvungen udfasning af gamle ovne, og tidligere miljøminister Jakob Ellemann-Jensen tog de første skridt til en form for tvungen udfasning i Danmark. Efter regeringsskiftet har den siddende regering arbejdet videre, og DAPO har været i løbende dialog med Miljø- og Fødevareministeriet om, hvordan de nye bestemmelser skulle administreres.

Det vurderes, at 47.000 gamle ovne skal udfases/skiftes over de kommende 5-6 år.

Skal din brændeovn skiftes? Se alle de svanemærkede ovne fra Morsø

I forbindelse med, at man som bygherre skal dokumentere, at lovgivningens energikrav er opfyldt benytter man ofte anvisningen ”Bygningers energibehov” samt beregningsprogrammet Be06 fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Brændeovne og pejse kan holdes uden for denne beregning af energibehovet, under forudsætning af, at der er en anden varmekilde i rummet. Ellers skal de indtastes under anden rumopvarmning.

Benyttes brændeovnen i beregningen er det nødvendigt at kende luftstrømsbehovet.

Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler, at der kommer 22 m2 luft gennem hus, ovn og skorsten pr. kg brænde for optimal udnyttelse.

Glasset kan revne ved stød og slag fra brændestykker. Der kan også være urenheder i brændet, f.eks. småsten, der kan slå mod glasset, når træet forbrændes. Hvis glasset er revnet, skal det naturligvis skiftes ud, men der sker ikke noget ved at fyre i brændeovnen i en kortere periode.

Morsø har pakningssæt indeholdende glas, pakningssnor, clips og skruer, som man skal bruge til udskiftning.

Reservedele kan købes i pejsecentre og byggemarkeder. Hvis du er i tvivl om, hvilken type Morsø ovn du har, kan du finde et støbenummer, der står indvendigt i lågen. Dette støbenummer kan forhandleren eller Morsø identificere ovnen med.

Alle dele på Morsøs ovne er udskiftelige, og desuden garanterer Morsø reservedele minimum 10 år efter at ovnen er sat ud af produktion.

Hvis skorstenen er for lav, mangelfuld isoleret eller utæt, kan der opstå trækproblemer; lad skorstensfejeren vurdere det og evt. måle trækket. Hvis ovennævnte forhold er i orden, kan man forlænge optændingsfasen, så skorstenen varmes godt igennem. 

Skorstenen trækker først optimalt, når den er varm. Dette sikres ved at bruge masser af optændingspinde samt 1-2 optændingsblokke. Lad rysteristen stå åben og lad evt. også lågen stå på klem. Når der er dannet glødelag fyldes 2-3 stykker tørt, kløvet brænde på, og der tilføres stadig godt med luft. Når de blå/lilla røggasser forsvinder, er det tid at lukke for rysteristen og skrue ned for primære luftventiler.

Hvis man har en gammel, muret skorsten med en stor indvendig diameter, skaber den ikke et ideelt træk, det kan derfor være en god ide at reducere hullet med en foring. Du kan få hjælp i byggemarkedet, pejseforhandleren eller hos skorstensfejeren.

Luk generelt ikke lågen op, før træet er brændt ned til glødelag. Idet man lukker lågen op, og en stor mængde kold luft kommer i kontakt med flammerne fra uforbrændt træ, kan der opstå røggener. Vent med at fylde brænde på, til det er brændt ned på glødelag. Hvis man alligevel er nødsaget til at skulle åbne lågen, før træet er brændt ned, skal man åbne lågen forsigtigt og lade den stå på klem et øjeblik, før den åbnes helt.

En anden årsag kan være for dårligt skorstenstræk, hvor skorstenen skubber røgen ud i brændeovnen i stedet for at trække det op i skorstenen. Lad evt. skorstensfejeren vurdere skorstenstrækket.

Løbesod opstår ved for lav forbrændingstemperatur. For lav forbrændingstemperatur skyldes, at man ikke lukker nok luft ind i brændkammeret i forhold til mængden af træ. Man kan hurtigt genkende løbesod som en brun, klæbrig belægning. Luk mere sekundær luft ind til forbrænding, så temperaturen hæves. 

At sætte et røggastermometer på nederste del af røgafgangsrøret kan give en god indikation om, hvordan man fyrer. Røggastemperaturen skal ligge på ca. 250° ved normal fyring. Er røggastemperaturen væsentlig lavere end 250°, er der risiko for dannelse af løbesod. Er røggastemperaturen højere end 250° - 300°, er der risiko for overophedning og de indvendige dele kan brænde igennem.

Man må forvente små tikke-lyde under opvarmning og nedkøling af ovnen. 

Optænding og fyringsteknik

Når du tænder op i fornoen er det som, når du skal tænde op i et bål. Stort brænde i bunden og masser af småt brænde på toppen. Fyld endelig godt op med træ, det kan (næsten) ikke blive for meget.

Når optændingsbålet er brændt ned, deles det ud over et areal svarende til den midterste sten, og der lægges mere brænde på. For hurtigt at få ovnen klar til pizzabagning er det en fordel at benytte fint kløvet brænde, ca. 3 x 3 cm.

Når bålet igen er brændt ned, gentages ovenstående punkt, til man har gløder nok til at dække næsten hele ovnens bund. Hver gang udvides det areal som dækkes af gløderne, og dermed kan man putte mere brænde på. For at undgå at brænde sig, er det en god idé at benytte en tang til at placere træet i ovnen. Det kan fx være Morsø Ildtang, som er udviklet specielt til Morsø Forno.

Ved optænding med paraffinholdige optændingsblokke eller –poser, kan man med fordel benytte en kløvet trækævle som underlag. Dermed undgår man, at paraffinen smelter ned i bagepladen.

Brug det rette brænde

Der skal altid anvendes tørt, rent og ubehandlet træ i ovnen. Træ bør under tag lagres i mindst 1 år og helst 2 år med fri adgang for vind. Træ skal kløves hurtigst muligt efter fældningen, hvis det skal tørre hurtigt. Træet kan anvendes, når fugtigheden er under 20 %.

Brug aldrig drivtømmer, da det som regel er meget saltholdigt, og dermed kan ødelægge ovnen. Imprægneret og malet træ samt spånplader udsender giftig røg og dampe, og må derfor heller ikke anvendes som brænde. Fyrretræ samt lignende harpiksholdige træsorter udvikler giftige gasser under afbrænding, og bør derfor ikke benyttes i forbindelse med madlavning. Under opvarmning og afkøling kan ovnen afgive nogle knirkelyde, hvilket skyldes den store temperaturfor-skel materialet udsættes for.

Pizzaovn

Til pizzabagning skal stenen være meget varm, og samtidigt skal der være levende flammer, som løber op ad ovnens inderside. 

Flammeloftet opnås ved at fordele gløderne 2/3 rundt langt kanten af ovnen og derpå jævnligt supplere med tynde pinde af fint kløvet, tørt brænde. Efter kort tid vil brændet flamme op.

Afhængigt af vejret, og hvor kraftigt du fyrer, kan ovnen være klar til at bage pizza i løbet af 30-60 minutter. Optimal temperatur på stenen, hvor du bager pizzaen, skal være 250-300 °C, og temperaturen i kuplen skal gerne være over 500 °C.

Når ovnen er klar, ryddes et område i midten af ovnen med en askeskraber. Eventuel løs aske kan puste væk med pusterøret i Morsø Askeskraber.

Pizzaen placeres direkte på bagestenene og drejes med korte intervaller, for en jævn bagning.

Efter få minutter har du en lækker friskbagt pizza.