Skip to main content

Fasaner braiseret med cider, salvie og fløde


Opskrift af: Nikolaj Juel
Personer: 4 pers.

Fremgangsmåde

Opskrift af Nikolaj Juel

Jeg elsker fasaner og synes at det er en utrolig undervurderet spise. Jeg hører tit, at folk synes fasaner bliver tørre og kedelige. Det kan de også godt, hvis man ikke passer på.

Der er et par ting, man kan gøre for at undgå, at fasanerne bliver tørre. Det vigtigste er, at man ikke skal give brystkødet for lang tid. Det må gerne være lidt lyserødt. Et andet trick er at braisere det. Ved at braisere det tilsætter man væde, og dermed bliver det ikke tørt.

Til denne opskrift skal man helst bruge plukkede fasaner. Det vil sige, at de har skind på. Der sidder en masse smag i skindet, og der er en smule fedt i skindet, som hjælper med at holde fasanen saftig. 

Smelt smørret i en gryde med 2 spsk olivenolie. Når smørret bruser, placer fasanerne i gryden. Brun fasanerne godt på alle sider og tag dem op af gryden. Hæld fedtstoffet fra.

Tilsæt 2 spsk olivenolie, samt salvie og hvidløg. Kom fasanerne tilbage i gryden og tilsæt cideren.

Placer fasanerne i Forno’en og vend fasanerne en kvart omgang hvert 5. minut i 35-40 minutter.

Når cideren er reduceret med cirka halvdelen, tilsætter du fløden.

Check fasanerne ved at løfte lårene ud til siderne. Her kan du se om lårene har fået nok.

Hvis ikke, så skær brystkødet fra og lad lårene braisere lidt længere.

Smag til med salt og peber.

Ingredienser

  • 2 fasaner med skind på
  • Et lille bundt salvie
  • Et helt hvidløg, skåret i halv
  • 300 ml cider
  • 500 ml fløde
  • Olivenolie
  • 50 g smør
  • Salt og peber
  • Krydr fasanerne godt med salt og peber.