Dak's Pad Thai
Sauce
Blend løg og hvidløg til en pasta.
Varm alt op i en wok ved svag varme til palmesukker er smeltet.
Lav gerne en stor portion, da det kan opbevares længe på køl. Så er der nemlig pad thai på ”no-time” næste gang.
Fyld
Steg hvidløg ved mellem varme sammen med tofu til det er gyldent og sprødt i 4 spsk olie. Derefter steges rejerne (både de rå og tørrede), dernæst æg, og så nudlerne med - ved høj varme.
Til sidst hældes saucen i (ca. 1 dl) og alt steges godt igennem ved MEGET høj varme. Det er vigtig at det ikke koger! Alt dette må ikke tage meget mere end 5 min., så det er derfor vigtigt, at alt er klar, når stegeprocessen igangsættes.
Sluk for varmen og tilføj bønnespirer og snittet kinaløg. Serveres med hakkede peanuts, lime både og
chiliflager. Måske også lidt rørsukker og fiskesauce på siden, som hjemme i Thailand.
FRITERING MED EN WOK: En wok med olie er det ultimative at bruge til fritering, hvis man ikke har en friture. Hvorfor? Fordi en wok er tyndere og derfor nemmere at holde (møj) varm, så man hele tiden steger og ikke ender med at koge emnet i olie. Den har en skålform og er dyb. Det gør, at man kan bruge mindre olie. Brug altid vegetabilsk olie til at stege (Brug ikke olivenolie).
Ingredienser
Sauce
- 200 g Tamarin
- 300 g palmesukker (rørsukker kan bruges som alternativ)
- 100 g fiskesauce
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
Fyld
- 150 g udblødte pad thai nudler
- 1 fed hvidløg
- 100 g Tofu (hård/grov tofu) i tern (ca. 1x1 cm)
- 50 rå rejer
- 1 æg
- 50 g bønnespirer
- 15 g peanuts
- 10 g tørrede rejer
- Vegetabilsk olie til at stege (Brug ikke olivenolie)
- 1 lime
- 1 bdt kinaløg, forårsløg eller purløg
- Chili flager