Skip to main content

Støbejernsgryde - stegegryde og gryde til ovn

Køkkenets basale udstyrspakke har mange former, funktioner og materialer. Kigger man nærmere på køkkenets gryder, potter og pander varierer valget af materiale ofte og spænder vidt fra rustfrit stål til kobber og støbejern. Støbejernsgryder er dog de eneste som er skabt til at bruge på alle varmekilder.

Gryder til induktion, gas, keramisk og bål

 

Du vidste det måske ikke, men alt i støbejern kan bruges på alle varmekilder. Med gryder og pander lavet af støbejern kan dagligdagsretter koges på en gas-, induktions- eller keramisk kogeplade. Støbejern er 100 % magnetisk og passer derfor perfekt til induktion. 

Stegegryde til lækre retter

Støbejern egner sig særdeles godt til retter, der skal tilberedes over længere tid såsom simreretter, gryderetter og supper. Støbejern giver en jævn varmefordeling, holder længe på varmen og egner sig til høje temperaturer. Støbejern giver også en fantastisk smag fra alle fødevarer, og gryden bliver kun bedre med tiden.

Støbejernsgryde er et bekendtskab for livet

En gryde i støbejern er ofte selskab for livstid. 

Morsø Jernstøberi har en lang og stolt tradition for støbejernsprodukter af høj kvalitet. I dag er Morsø først og fremmest kendt for sine smukke brændeovne, men da virksomheden startede tilbage i 1853 bestod produktionen hovedsagelig af staldvinduer, gravkors og redskaber til gryder, potter og pander.