Skip to main content

Hvorfor soder glasset til på min brændeovn?

Sod på glasset kan opstå hvis forbrændingstemperaturen er for lav. Det kan skyldes forkert anvendelse af luftventilerne eller luftreguleringshåndtag i optændingsfasen og under almindelig drift. 

Lær at tænde korrekt op

Sod på glasset kan også skyldes at man fyrer med for fugtholdigt træ, Morsø anbefaler 16-20 %. Vi kan anbefale at anvende en Morsø fugtmåler, som kan købes hos vore forhandlere.

Fjern sod på glasset

Glasset kan rengøres med Morsø Glasrens, som påføres, når glasset er koldt. Meget svær tilsodning kan rengøres med tredobbelt salmiakspiritus.

Tilsodning af glasset kan opstå, hvis forbrændingstemperaturen er for lav, eller hvis man bruger luftventilerne forkert. Sekundær luftventil skal stå åben, og primær luftventil skal være lukket. Husk, at primær luft enten fra luftventil eller fra rysterist kun skal benyttes i optændingsfasen, eller når der fyldes brænde på. 

Fjern sod indvendigt

Ovnen skal renses for sod efter behov, men minimum én gang om året. Røgledepladen løftes ud af ovnen og børstes ren eller støvsuges med en askesuger. Resten af ovnen kan ligeledes renses for sod med en askesuger eller med kost og fejebakke. Husk, at ovnen skal være kold, når den rengøres.
I nogle typer Morsø-ovne f.eks. 2140, er det nødvendigt at rense for sod i ”bulen” på bagpladen.