Skip to main content

Æblecider braiseret svinebryst og syltede skalotteløg


Opskrift af: Gorm Wisweh
Personer: 4 pers.

Fremgangsmåde

Grill køllerne og læg dem i en stegeso med æblecider, æbleeddike, en lille sjat vand, hvidløg, rosmarin, peberkorn og laurbær.

Dæk det med staniol og stil det i fornoen/ grill fornoen ved en start temperatur på 220 grader og ikke mindre end ca. 160 grader i 1 time og 45 minutter.

Lav en mormorlage af 1 del vand, 1 del eddike, 1 del sukker, laurbær, lidt salt og peberkorn - og kog det op.

Lad lagen køle lidt af.

Pil løgene, steg dem kort af i smør og læg dem i lagen. Lad dem trække et par timer og gerne over natten. Imens skæres æblerne i tern og kernehuset fjernes.

Æbletern dampes ind med et mini skvæt hvidvin (pas på med at tilsætte væske, da vi gerne vil ende med en ”fast” kompot, som ikke er for flydende).

Smag til med sukker og vaniljen. (Afstemt er vanilje en fantastisk smagsfremmer - også i det salte køkken)

Kog ikke æblekompotten for længe - den må gerne have bid og være lidt grov i det.

Anret grisen med de stegte syltede løg og den grove æblekompot.

Evt. lidt frisk timian til og en smuk kartoffel eller det gode hjemmebagte rugbrød og sennep.

 

Ingredienser

  • 800 g grillkøller (spoleben) af glad grissebasse.
  • 1/2 liter æblecider
  • 1/4 liter æbleeddike, gem ca. 1 dl til mormorlage
  • 2 fed hvidløg
  • Et par kviste rosmarin
  • 8 peberkorn
  • Lidt sukker
  • Laurbærblade
  • Lidt salt og peber

Tilbehør

  • 8 små skalotteløg eller perleløg
  • 1/2 kg madæbler (gerne en sort med bitterhed i smagen)
  • 50-100 g sukker
  • 1/4 stang vanilje
  • Et meget lille skvæt syrerig hvidvin