Skip to main content

Balti med Lam


Opskrift af: Nikolaj Juel
Personer: 4 pers.

Fremgangsmåde

Opskrift af Nikolaj Juel

Kød & marinade

Skær kødet ud i 4 cm stykker og kom dem i en skål med yoghurt, ingefær, hvidløg og krydderierne.

Tilsæt en tsk salt og bland godt, så marinaden bliver masseret godt ind i kødet. Dæk skålen til med film og sæt den på køl i minimum 2 timer, gerne natten over.

 

Nu skal vi lave vores Baltisauce

Rist alle krydderierne på en tør pande, til de begynder at ryge en smule. Stød krydderierne i en morter og sæt til side.

Hæld 2 spsk olie i en gryde og tilsæt de hakkede løg. Krydr med salt og en smule peber. Lad dem steg over medium varme, til de begynder at tage farve, 10-15minutter. Tilsæt ingefær og hvidløg og lad det stege i yderligere 1-2 minutter.

Tilsæt krydderierne og dernæst de flåede tomater. Mos tomaterne med bagsiden af din grydeske.

Tilsæt 500 ml vand og lad saucen simre i 30 minutter ved lav varme. Rør til sidst bukkehornsblade, honning og citronsaft ind i saucen og smag til med salt.

Steg eller grill det marinerede kød, så det får godt med farve. Hvis du steger det på en pande, skal det have en dyb gylden farve på alle sider. Hvis du griller kødet, skal det have tydelige grill mærker.

Kom kødet i gryden med saucen og lad det hele simre i 1 1/2 time, eller til kødet er mørt.

Hvis saucen bliver for tør, tilsætter du bare lidt mere vand.

Server din Balt med naanbrød og/eller basmati ris.

 

Ingredienser

Kød & marinade

  • 1 kg lam, bov er bedst
  • 100 ml græsk yoghurt
  • 1 spsk stødt koriander
  • 2 cm ingefær, revet
  • 1 tsk medium chili pulver
  • 1 tsk gurkemeje

Baltisauce

  •  2 tsk korianderfrø
  • 1 tsk spidskommen (hele)
  • ½ tsk medium chili pulver
  • ½ tsk gurkemeje
  • 1 tsk garam masala
  • 4 grønne kardemomme frø
  • 2 laurbærblade
  • 2 cm ingefær, revet
  • 4 fed hvidløg, revet
  • 3 løg, finthakket
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 tsk tørrede bukkehornsblade
  • Saften af ½ citron
  • 1 tsk honning