1 tærte.
Varm grillfornoen godt op. Sådan lidt under grill temperatur.
Skræl rabarberne og skær dem i grove stykker og vend dem med korn fra ½ stang vanilie.
Smelt sukkeret på en pande eller direkte i tærteformen, hvis du har en god en, som kan tåle det.
Når sukkeret er smeltet, puttes rabarberne i formen og put et par klatter smør ned hist og her.
Dæk med tærtebund og tryk den godt ned om rabarberne. Prik med en gaffel i tærtebunden.
Stil tærten tilbage i fornoen og fyr med lidt småpinde, så der kommer lidt varme i loftet af ovnen, og tærten dermed bliver sprød på toppen. Bag i ca. 10-15 min og husk at vende et par gange under bagningen.
Imens røres mascarpone sammen med citronskal, vanilie og lidt sukker til en dessertcreme. Evt. spæd op med lidt cremefraiche eller fløde for at kunne røre den glat og fin.
Når tærten er gylden og sprød på toppen, er den færdig og klar til servering sammen med mascarponecremen. Pynt med jernurt eller mynte som smager herligt til den fede creme og de syrligtsøde rabarber.
Rabarber og røg! Juhu!