Gorms tomatsauce

Gorms Tomatsovs til pizza - opskrift
En tomat er ikke bare en tomat – men i al sin enkelthed indgår den i tomatsovsen som en essentiel del af den klassiske pizza.
Pizzasovs - ingredienser
½ rødløg
2 fed hvidløg
1 frisk tomat
1 dåse flåede tomater
½ håndfuld frisk basilikum med stængler
4 stængler timian, helst frisk, men tørret kan bruges i en snæver vending
1 lille dåse tomatpuré
2-3 spsk olivenolie
Salt og peber
Sådan laver du hjemmelavet pizzasovs
Alle ingredienser blendes med en stavblender eller i en almindelig blender. Olien er til for at legere tomatsovsen, så den ikke så let trænger ned i bunden under bagningen.
Hvis du bruger tørrede krydderier, skal de tilsættes efter, at du har blendet sovsen, da de ellers vil farve sovsen grå. Smag til med salt og peber.