Grillede edamame med chili, hvidløg og sesam
Opskrift af: Dianna Brinch / Gourministeriet
Personer: 2 pers.
Fremgangsmåde
Af Dianna Brinch / Gourministeriet
Lækre grillede edamamebønner, de smager fantastisk og kan spises som snacks eller som tilbehør til forskellige grillretter eller sushi. De er super nemme at lave, og så får den bare en skøn smag af en tur på grillen.
Lav gerne dobbelt portion, de ryger ganske hurtigt, – herhjemme er vi 2 personer om denne portion, – også selvom det er som tilbehør.
Tid: 20 min. / Personer: 2
- Overhæld de frosne edamamebønner med koldt vand og lad dem trække til de er optøede. Hæld vandet fra og lad dem dræne godt i en sigte.
- Bland hvidløg, chili og sesam godt sammen, og steg det af et par minutter ved høj varme på en brandvarm stegeflade på grillen eller en pande på komfuret. De skal stege til sesamfrøene begynder at poppe.
- Bland det sammen med soyaen og friskepresset citron og stil til side.
- Hæld en smule olie på stegefladen og rist edamamebønner af i ca. 5-10 min, igen ved meget høj varme. De skal blive godt grillede, - vend dem jævnligt.
- Hæld bønnerne i en skål og overhæld dem med soyamarinaden og drys med flagesalt, - server mens de er lækre lune.
Ingredienser
- 1 ps edamame i skal
- 1/2 dl soya
- 1 spsk friskpresset citronsaft
- 1/2 rød chili, finthakket - uden kerner
- 3 fed hvidløg, revet eller presset
- 2 spsk sesam
- Lidt olivenolie
- Flagesalt