Jerk kylling med grillede ananassalsa

Opskrift: Jerk chicken with grilled pineapple salsa

Jerk kylling

  • 4 spsk. allehånde
  • 1 tsk. korianderfrø
  • 1 spsk. sort peber
  • 1 tsk. kanel
  • ½ tsk muskatnød
  • ¼ tsk nelliker
  • 1 spsk. friske timian blade
  • 6 fed hvidløg
  • 3 cm ingefær
  • 4 habanero eller scotch bonnet
  • 2 spsk. muscovadosukker
  • 3 spsk. vegetabilsk olie
  • 4 stk. forårsløg
  • 1 bdt. koriander

Grillet Ananassalsa

  • 1 stk. moden ananas
  • 1 bdt. mynte
  • 1 stk rød chili
  • 1 stk. 1-2 limefrugter


Ris – evt.som tilbehør

  • 400 g basmatiris
  • 200 ml kokosmælk
  • 200 ml vand
  • 1 stk. medium zitauer løg (finthakket)
  • ¼ habanero chili
  • 2 stk. kviste timian
  • 1 tsk. allehånde
  • 2 tsk. salt
  • 50 g smør

Tilberedning

Jerk kylling:

Stød alle krydderierne i en morter, og kom dem i en foodprocesser med resten af ingredienserne.

Tag et par latexhandsker på. Snit i kyllingelårene, og masser marinaden godt ind i kødet.

Lad kyllingelårene marinere i minimum 2 timer, gerne natten over.

Sæt ovnen til 185 grader.

Krydr kyllingen med salt, og placer dem på en rist med et ovnfastfad under. Steg kyllingen i 35 minutter.

Kom saften fra fadet op i en kasserolle, og reducer saften til det halve.

Sæt en grillpande på højt blus. Når grillpanden er varm og begynder at ryge, lægger du kyllingelårene på. Pensl med den reducerede kyllingesaft.

Når du har gode grillmærker, og marinaden er karamelliseret, er den færdig.

Ris:

Skyl risen under rindende vand, til vandet løber klart.

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt det hakkede løg, og sauter, til det bliver transparent.

Tilsæt habanero, timian og ris. Tilsæt dernæst koksmælk, vand og salt.

Bring det hele op til kogepunktet, og reducer blusset til medium varme. Sæt låg på, og lad risene simre i 5 minutter.

Reducer blusset til lav varme, og lad risene koge, til alt væde er forsvundet. Lad risene hvile i 5-10 minutter, og "fluff" risen op med en gaffel.

Grillet  ananassalsa:

Skær top og bund af ananassen, og skær skindet af.

Skær omkring kernen af ananassen, så du har 4 blokke.

Placer ananasstykkerne på en supervarm grill, til du har gode grillmærker på alle sider.

Hak ananassen i grove stykker, og kom i en skål.

Grill chilien, til skindet blistrer. Fjern skindet og kernerne, og hak chilien.

Kom chilien og mynten i skålen med ananas. Tilsæt limejuice til smag, og sæt til side.