Skip to main content

Kalkun med ricotta, sort trøffel og chianti


Opskrift af: Nikolaj Juel
Personer: 4 pers.

Fremgangsmåde

Fyr op i din Forno, så den er ca. 250 grader.

Mix ricotta, trøffel og parmesan. Krydr godt med salt og peber.

Separer skindet fra kødet på brystdelen af kalkunen, således du har to ”lommer”.

Fyld lommerne med ricottafyldet.

Kom alle grøntsagerne i et ovnfastfad. Gnid kalkunen ind i smør, og placer kalkunen oven på grøntsagerne. Dæk kalkunen til med sølvpapir og placer den midt i ovnen. Hold ovnen kørende på medium varme, ca. 180 grader.

Kalkunen skal have 15 minutter pr 500g.

Fjern sølvpapiret den sidste time og tilsæt vinen.

Tag fuglen ud af fadet og lad fuglen hvile, tildækket med sølvpapir.

Sigt saucen og pres så meget du kan af grøntsagerne igennem sigten. Reducer saucen og tilsæt lidt smør lige før du serverer kalkunen. Bring saucen op til kogepunktet, således saucen legerer.

Græskar

Sæt din ovn på 185 grader – Har du en Morsø Forno gasgrill, kan græskarrene selvfølgelig også tilberedes i denne.

Skær græskaret over på langs. Fjerne kernerne med en ske. Skær græskarret i både om kom dem op i en skål.
Tilsæt chili, hvidløg, salvie, salt og peber. Hæld 2 spsk over græskarbådene og bland godt.

Kom græskarbådene på en bageplade (i et fad på gasgrillen) og bag dem i ca. 35min, til de er bløde og gyldne.

Grønt

Sæt en tykbundet stegepande på højt blus. Tilsæt 2 spsk olivenolie og dernæst hvidløget.

Lad hvidløget stege i et minut eller to, uden at det tager farve.

Tilsæt spinaten og krydr med salt og peber. Tilsæt citronsaft.

Når spinaten er “faldet” sammen, kom den op i en sigte og pres det overskydende vand fra spinaten.

Server kalkunen med græskar, grønt og en skefuld af den dejlige kalkunsauce. Glædelig jul🎄

Ingredienser

  • 1 Kalkun, ca 5kg
  • 400 g ricotta
  • 50 g sort trøffel
  • 50 g parmesan
  • 150 g usaltet smør, stuetemperatur
  • Et bundt bladselleri
  • 4 tomater
  • Et rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 flaske Chianti

Græskar

  • 1 hokaido græskar
  • 1/2 rød chili, skåret i tynde strimler
  • 1 fed hvidløg, skåret i skiver
  • 1 kvist salvie
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Grønt

  • Et bundt bladbeder eller 4 bundter spinat. Grundigt vasket.
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • Saften af en 1/2 citron
  • Olivenolie
  • Salt og peber