Skip to main content

Letgrillet kalvetatar i julesalat med sennepsmayo


Opskrift af: Thomas Alcayaga
Personer: 4 pers.

Fremgangsmåde

På en brændvarm grill grilles kalveinderlåret. Det skal blot have 30 sekunder, så det får en smule røg og grillsmag. 

Skær kalvekødet meget fint – det er trods alt tatar – og kom kapers, 2 spsk rapsolie, finthakket skalotteløg og 1 spsk grov sennep ved. Smag til med en smule fintrevet citronskal, salt og peber.

Sennepsmayo

Kom æggeblommen i en skål sammen med 1 tsk grov sennep, en knivspids salt og 1 tsk citronsaft. Pisk luftig og tilsæt nu rapsolie løbende under piskning til det har den rette konsistens. Smag til med yderligere grov sennep, salt, peber og citronsaft.

Arranger retten

Skær bunden af julesalaten og bræk bladene af, et efter et. Arranger dem på et fad. Kom en smule tatar i hvert blad, top op med mayonnaise og finthakket purløg.

 

Brug Morsøs produkter til denne ret

 

 

 

 

Ingredienser

  • 300 g kalveinderlår
  • 2 spsk kapers
  • 1 spsk grov sennep
  • 2 spsk rapsolie
  • 1 skalotteløg
  • 1 øko citron
  • 2 julesalat

Hjemmelavat Sennepsmayonaise

  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk grov sennep
  • 1 tsk citronsaft
  • 3 spsk finthakket purløg
  • Salt