Skip to main content

Nikolajs tomatsauce

Opskrift af: Nikolaj Juel
4 portioner
Ingredienser
  • 2 dåser flåede tomater
  • 1 fed hvidløg, halveret
  • Et knips chiliflager
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt og peber
Fremgangsmåde

Kom olivenolie og hvidløg i en kasserolle og placer det på blusset.

Lad olien varme op ved medium varme. Når hvidløget begynder at blive gyldent, tilsæt chili og derefter tomaterne.

Tilsæt salt og peber og lad tomatsaucen simre i 20 – 30 minutter. Smag på saucen og juster med mere salt og peber, hvis du behøver.