Go' Grill - Onglet steak med babybeder, peberrodscreme og rucola
Opskrift af Nikolaj Juel
Kødet
Mariner kødet med rosmarin, timian, hvidløg og olivenolie. Minimum 2 timer, gerne natten over.
Bederne
Skær toppen af bederne, så du har 2 cm top tilbage. Kog bederne i saltet vand med timian og hvidløg, til de er møre. Dræn og lad dem køle lidt ned. Gnub skindet af bederne med dine fingre og kom dem i en skål. Krydr med salt og peber og hæld et par spsk. olivenolie over. Bland godt og sæt til side.
Peberrodscreme
Skræl peberroden og riv den på et fint rivejern. Kom peberroden i en skål med cremefraiche. Rør godt rundt med en ske. Tilsæt rødvinseddike, og smag til med salt og peber.
Krydr kødet med salt og peber, og placer kødet på en varm grill. Grill kødet et par minutter på hver side.
Nyretapper kommer i forskellige størrelser, så det er svært at give en nøjagtig tid.
Kødet er bedst, når det er medium-rare. Så en kerne temperatur på 50-52 grader er perfekt.
Lad kødet hvile i 5 minutter, inden du skærer det ud.
Kom rucola’en i en skål med 2 spsk. oliveolie og lidt citronsaft. Krydr med salt og peber, og vend salaten.
Skær kødet ud i 2 cm skiver og server med beder, peberrodscreme og rucola.
Ingredienser
Kødet
- 800 g Oglet steak (nyretapper)
- Et par kviste rosmarin og timian
- 2 fed hvidløg
- En god håndfuld rucola
- Saften af en halv citron
- Olivenolie
- Salt og peber
Bederne
- 2 bundter små beder med top. Gerne en blanding af gule og rødbeder.
- 2 fed hvidløg
- 1 kvist timian
- Olivenolie
- Salt og peber
Peberrodscreme
- 250 ml creme fraiche 18%
- 5 cm peberrod
- 1 spsk rødvinseddike
- Salt og peber