Østerssauce - stir fry sauce
Opskrift af: Dak Wichangoen
Personer: 4 pers.
Fremgangsmåde
Kom alt i en blender og blend til en homogen masse. Lav gerne en større portion da saucen kan opbevares længe på køl. Så er du nemlig klar til næste gang, du skal bruge wokken. Med en færdig sauce i køleskabet kan aftensmaden være færdig på under 20 min.
Denne sauce er velegnet til både grønt, kød, ris, nudler, mm.
FRITERING MED EN WOK: En wok med olie er det ultimative at bruge til fritering, hvis man ikke har en friture. Hvorfor? Fordi en wok er tyndere og derfor nemmere at holde (møj) varm, så man hele tiden steger og ikke ender med at koge emnet i olie. Den har en skålform og er dyb. Det gør, at man kan bruge mindre olie. Brug altid vegetabilsk olie til at stege (Brug ikke olivenolie).
Ingredienser
Østerssauce
- 3 dl østerssauce
- 1 dl fiskesauce
- 1 dl soya
- 1 dl yellow beans paste
- 1 dl rørsukker
- 100 g ingefær
- 2 thai chili
- 1 knold hvidløg
- 1 bdt basilikum
- 1 spsk sort peber