Skip to main content

Ovnbagt Kulmule med fennikel, kartofler og cherrytomater


Opskrift af: Nikolaj Juel
Personer: 4 pers.

Fremgangsmåde

Blancher fennikel og kartofler i kogende, saltet vand i 8 minutter. Hæld grøntsagerne op i et dørslag og lad dem dampe af i et par minutter.

Kom grøntsagerne i en skål med hvidløg, citronskal, timian og 2 spsk olivenolie. Krydr godt med salt og peber, og kom grøntsagerne op i et Morsø støbejernsfad.

Krydr fisken med salt og peber. Placer fisken oven på grøntsagerne og tilsæt et glas hvidvin.

Placer fadet i din Morsø Forno Spin ved lav varme. Bag fisken i 4-5 minutter, til grøntsagerne karamelliserer en smule, og fisken lige rammer det punkt, hvor den er saftig og lige præcis tilberedt.

Pynt med fennikeltoppe. Dryp lidt olivenolie over fisken og server med det samme.

 

Ingredienser

  • 800 g kulmule, skåret i 4 portioner
  • Et glas hvidvin
  • 2 stk fennikel, trimmet og skåret i 1 cm skiver. Gem endelig fennikeltoppene. Dem bruger vi senere
  • 500 g faste kartofler, skrællet og skåret i 1 cm skiver
  • 2 fed hvidløg, skåret i skiver
  • Et par kviste timian
  • Skallen af en ½ citron, skrællet med en tyndskræller
  • Olivenolie
  • Salt og peber