Skip to main content

Pizza med asparges, nduja, mascarpone, mozzarella og timian


Opskrift af: Nikolaj Juel
Personer: 4 pers.

Fremgangsmåde

Opskrift af Nikolaj Juel

En anden af mine absolutte favoritter af mine ”new-school” pizze. Man skal selvfølgelig lave denne pizza i asparges sæsonen. Det smager bare bedre med lokale asparges, i stedet for en asparges fra Peru.

Nduja er en blød, spicy salami fra Calabrien. Den passer perfekt op imod den mælkede mozzarella, mascarpone og de friske asparges.

Hak hvidløget og knus det med lidt salt. Rør hvidløget op med mascarponen. Tilsæt timian og krydr med salt og peber. Rør godt og sæt til side.

Knæk dine asparges, hvor de vil knække naturligt. Skræl aspargesstilkene og sæt til side.

Rul dine pizze ud. Smør mascarpone creme på bunden af dine pizze. Top med 4-5 asparges pr. pizze, samt små stykker nduja og mozzarella. Dryp med lidt olivenolie og giv hver pizza et twist sort peber.

Bag dine pizze til de er gyldne og sprøde. Riv lidt parmesan ud over dine pizze, dryp med olivenolie og server med det samme.

Pizzadej

Kom alle ingredienserne i en røremaskine. Rør dejen i 12-15 minutter, til du har en glat og smidig dej. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Del dejen i seks stykker, og form dejstykkerne som boller. Lad dejen hæve igen til dobbelt størrelse.

Et lille tip: Skal du ikke bruge dejen med det samme, kan du lade pizzabollerne efterhæve i køleskabet. Dejen bliver kun bedre af at koldhæve i køleskabet. Det kreerer en naturlig fermentering, som gør at det er lettere at fordøje pizzaen.

Det er meget bedre at bruge hænderne, fremfor en kagerulle, når du skal ”rulle” dejen ud. En kagerulle presser alle luftboblerne ud a af dejen, derfor vil resultatet blive en kompakt og tung pizzabund.

Press i stedet med let hånd, kanten af pizzaen og arbejd langsomt ind mod midten. Gentag processen, til du har en tynd bund og pizzaen har den ønskede størrelse.

Ingredienser

  • Et bundt friske asparges
  • 200 g mascarpone
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk friskplukkede timian blade
  • 2 mozzarella eller Fior di Latte
  • Nduja
  • Parmesan
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Pizzadej

  • 900 g økologisk hvedemel
  • 100 g semolina mel
  • 750 g vand
  • 10 g gær
  • 20 g salt