Pulled pork
Opskrift af: Dianna Brinch / Gourministeriet
Personer: 6 pers.
Fremgangsmåde
Af Dianna Brinch / Gourministeriet
Pulled pork har de seneste år fået et godt tag i de danske køkkener, og det er helt forståeligt, det smager jo helt fantastisk. Det er super nemt at lave, – når først den er rubbet og har trukket skal den bare passe sig selv i ovn eller grill i 10-12 timer ved en temperatur på ca. 120 grader. Efterfølgende hælder vi en marinade over kødet, når det er rykket fra hinanden, – det gør kødet mega lækker juicy og tilfører endnu mere smag til hele stegen.
Tid: +24 timer / Personer: 6
- Bland alle ingredienserne til rubben og gnid det hele godt ind i kødet. Stegen vil ikke med det samme kunne "absorbere" alt rubben, men læg det ved stegen alligevel. Pak stegen tæt ind i film, og læg som sagt alt overskydende rub ved. Læg stegen på køl til dagen efter.
- Pak stegen ud af filmen og placer den i et ovnfast fad eller lignende, - hæld alt rubben med over stegen. Sæt fadet i grillen og tænd for et enkelt blus så grillen holder en temperatur på ca. 120 grader, og lad nu stegen stå i 10-12 timer. Alternativt kan den laves på samme måde i ovnen, - 120 grader i 10-12 timer.
- Når stegen er færdig tages den af grillen og hviler i en lille halv time.
- Bland imens ingredienserne til marinaen og smag til med salt og peber, - den skal være syrlig med en sød eftersmag.
- Træk kødet fra hinanden ved hjælp af to gafler, - vi kan godt lide at det bliver helt fint revet/trevlet, men det er en smags sag.
- Hæld den flydende marinade over kødet og bland det godt rundt.
- Server med det samme mens kødet er lunt og lækkert.
Ingredienser
- 2 - 2 1/2 kg nakkesteg
- Krydderi rub
- 4 spsk sød paprika
- 1 spsk spidskommen
- 4 spsk rørsukker eller brun farin
- 2 spsk groft salt
- 1 tsk løg pulver
- 1 tsk sennepspulver
- 1 tsk chili
- 1/2 - 1 tsk cayennepeber
- 1/2 - 1 tsk røget paprika
Marinade - Til at hælde over kødet efter tilberedning
- 1 1/2 - 2 dl æblecidereddike
- 1 1/2 spsk rørsukker eller brun farin
- 2 spsk ketchup
- 1 spsk sød sennep
- 1 tsk chiliflager
- Salt og peber