Skip to main content

Roastbeef med ovnbagte rodfrugter


Opskrift af: Nikolaj Juel
Personer: 4 pers.

Fremgangsmåde

Opskrift af Nikolaj Juel / 4 personer


Skræl rodfrugter og skær dem i både. Blanchér rodfrugterne i saltet vand i 8 minutter. Dræn og sæt
til side. Kom rodfrugter, timian og hvidløg op i en skål. Tilsæt 2-3 spsk. olivenolie, og krydr med salt og peber.
Vend godt og hæld grøntsagerne ud i et støbejernsfad og bag i forno’en i 30-35 grader ved moderat varme.

Gnid kødet ind i olivenolie, og krydr med salt og peber. Snør kødet med slagtersnor, så kødet holder formen.

Brun kødet på alle sider. Dette kan gøres i fornoen på en støbejernsplade, eller på en grill.

Placer kødet i fornoen og vend jævnligt. Når kødet har en kernetemperatur på ca. 50 grader, tager du kødet ud. Placer kødet i et fad med hvidløg, urter, citronskal og 2 spsk. olivenolie. Dæk til med stanniol og lad kødet hvile i 10-15 minutter. Denne ”omvendte” marinade, vil kreere en hel fantastisk sauce.

Skær kødet i 1 cm tykke skivener og server med ovnbagte grøntsager og lidt sauce.

Ingredienser

  • 800-1000 g okseinderlår
  • Et par kviste rosmarin
  • Et par kviste timian
  • 2 fed hvidløg
  • Skallen af 0,5 citron, skåret med en tyndskræller
  • 3 spsk. god olivenolie
  • Salt og peber
  • 800 g blandede rodfrugter, så som; pastinakker, kartofler, gulerødder jordskokker el.lign.
  • 4 fed hvidløg, skåret i halve uden skal
  • Et par kviste timian
  • Olivenolie
  • Salt og peber