
Røget andepølse med ristet brioche, hjemmelavet remoulade og persillekartofler
Forberedelse
Del de kogte kartofler i halve, og bland dem godt sammen med de øvrige ingredienser til persillekartoflerne i en skål. Vend alle ingredienserne til remouladen sammen, og lad den trække i mindst 10-15 minutter, så smagen rigtigt sætter sig.
Røget andepølse
Tænd op i din grill og forvarm den på høj varme. Kom andepølserne på den varme grill, skru straks ned på lav varme, og vend pølserne efter 1 minut. Lad dem stege videre i 1 minut på den anden side. Læg derefter pølserne op på din Breadrack (brødrist), hvor de steger færdige ved den mere indirekte varme i ca. 7-8 minutter.
Ristet brioche
Smør briochebrødet på den ene side med smørret. Læg skiverne på grillen med smørsiden opad, til der er kommet flotte grillmærker på bunden. Vend derefter brødet om og gør nøjagtig det samme på den anden side, til brødet er sprødt og gyldent.
Til servering
Anret de varme, grillede andepølser sammen med de smagfulde persillekartofler og den hjemmelavede remoulade ”Morsø style”. Server straks med de lune, ristede briocheskiver til.
Velbekomme og god fornøjelse ved grillen!
Ingredienser
8 andepølser á 80 g (eller anden lækker pølse)
Persillekartofler
800 g kogte, nye kartofler
1 bundt persille, groft hakket
2 spsk god olie
Salt og friskkværnet peber
Hjemmelavet remoulade ”Morsø style”
50 g syltede perleløg, drænet og groft hakket
50 g syltede agurker, drænet og groft hakket
20 g kapers, fint hakket
4 spsk ravigottesauce
1 stor spsk mayonnaise
Ristede brioche
4 skiver briochebrød (eller tykke skiver toastbrød)
40 g smør