Røget brie på grill med portvinsglaseret perleløg
Røget brie på grill
Brien lægges på en Tuscan grill som stilles ind i den varme Forno. Fornoens ovndør sættes i og en våd klud på den lille skorsten - så går røgningen i gang i 12 minutter.
Kig derefter til brien. Du skal kunne trykke den og mærke den er blød og varm. Brien skæres herefter i skiver som placeres på rugbrødschipsene. På brien dryppes lidt af den portvinsglaserede perleløg. Mumms det er lækkert.
Portvinsglaseret perleløg
Smelt sukker til det er gyldent, hæld de afdryppede perleløg ned til sukkeret. Riv ½-delen af appelsinen på et rivejern og stil det til side. Tilsæt portvin og saften fra en halv appelsin og lad det koge indtil massen er stivnet let og er ensartet igen. Appelsinskaller tilsættes efter smag til allersidst. De glaserede perleløg puttes på brien.
Ingredienser
- 2 stk. brie (trekantede)
- Rugbrødschips
- 1 glas perleløg
- 1½ dl sukker
- 3/4 dl portvin
- 1 stk. økologisk appelsin