Skip to main content

Souvlaki


Opskrift af: Nikolaj Juel
Personer: 4 pers.

Fremgangsmåde

Retten kan tilberedes på Grill 17, Forno samt vores Forno Gas grill

Souvlaki er en klassiker i det græske gadekøkken. Den er let at lave og smager af sol og sommer.

Til servering: en citron og en lille håndfuld mynteblade.

Kom kødet i en skål med rødløg, oregano, hvidvinseddike og olivenolie. Dæk til med film og lad kødet marinere i minimum to timer, gerne natten over.

Fladbrød

Kom alle ingredienserne i en røremaskine. Ælt dejen i 10-12 minutter, til dejen er glat og smidig. Lad dejen hæve til det dobbelte. Hæld 2 spsk olivenolie på dejen. Løft dejen forsigtigt op og stræk den, uden at ødelægge dejen. Lad den hæve igen.

Grillet peber

Grill dine peber hele på alle sider, til skindet på peberen er helt sort. Kom dine peber i en frysepose, og lad dem køle ned.

Fjern skindet, og riv peberen i tykke strimler. Kom peberstrimlerne i en skål med basilikum, hvidløg rødvinseddike, og olivenolie. Smag til med salt og peber.

Tzatziki

Riv agurken på et groft rivejern, og kom den i en skål med yoghurt og hvidløg. Tilsæt mynten og smag til med salt, hvis det behøver.

Kom kødet på et grillspyd med et stykke løg mellem kødstykkerne. Jeg har brug churraco’en til denne opskrift, hvor to spyd passer til denne mængde kød.

Har du ikke en churrasco, kan du bruge almindelige træspyd og lægge dem på en almindelig grill.

Du kan med fordel, lægge spyddene i et fad med lidt hvidvin og rosmarin. Så får kødet en ekstra ”smags-booster” og træspyddene brænder ikke undervejs.

Læg spyddene på grillen.

Imens vi griller, skal vi lave vores fladbrød. Lav fire boller på størrelse med en tennisbold. Drys mel på bordet og form dejen med fingrene, til du har fire pæne fladbrød.

Jeg bruger ikke kage rulle, da man presser alt luften ud af brødene. Man får en meget bedre struktur ved at bruge fingrene.

Bag brødene i en varm forno, til de er gyldne i kanterne. Pak dem ind i et rent viskestykke.

Kom 2 spsk tzatziki på hvert fladbrød og smør det ud, så der er jævnt lag i midten. Læg kødstykker, løg og peberstrimler oven på. Pres lidt citronsaft ud over og drys med hakket mynte. Rul souvlaki’en sammen, luk dine øjene og tag en bid.

Ingredienser

  • 2 svinemørbrad, afpudset og skåret i 3 cm skiver.
  • 1 rødløg, skåret i kvarte og lagene separeret.
  • 1 spsk oregano
  • 5 spsk hvidvinseddike
  • 5 spsk olivenolie
  • Salt og peber

 

  • 2 røde peber

Fladbrød

  • 500 g økologisk hvedemel
  • 350 g vand
  • 7 g gær
  • 10 g salt
  • Olivenolie

Tzatziki

  • 200 ml græsk yoghurt
  • 1 agurk, skåret i halv og kernerne fjernet.
  • 5 mynteblade, finthakket.
  • 1-2 fed hvidløg, knust i en morter med lidt salt.