Stegte ris a la dak
Sauce
Blend det hele godt sammen. Lav gerne en stor portion og opbevare det på køl. Det kan nærmest holde sig for evigt.
Fyld
Der er ikke rigtig noget, som er forkert eller rigtigt, når det kommer til valget at grønt. Men jeg vil anbefale noget som ikke er for vandholdigt og har kort tilberedningstid. Jeg bruger ofte broccoli, gulerødder, forårsløg, skalotteløg og spidskål. Hvis man har kød ”rester” liggende, såsom flæskesteg og kylling, kan man også anvende det.
Steg hvidløg i 5 spsk olie ved medium varme til det er gyldent. Skru max op for varmen inden de resterede grønsager steges med. Steges i et par minutter ved høj varme. Tilsæt derefter ris og kødet. Steg det hele godt i gennem i 2-3 minutter. Tilføj æg, mix det godt sammen med det varme grønne og risene. Steges godt igennem ved medium varme, til ægget er tilberedt. Når saucen (ca. 1-2 dl) tilsættes, skrues op på max varme. Vend det hele godt sammen og sluk derefter. Serveres med chili, lime, hakket koriander og lidt fiskesauce på siden.
FRITERING MED EN WOK: En wok med olie er det ultimative at bruge til fritering, hvis man ikke har en friture. Hvorfor? Fordi en wok er tyndere og derfor nemmere at holde (møj) varm, så man hele tiden steger og ikke ender med at koge emnet i olie. Den har en skålform og er dyb. Det gør, at man kan bruge mindre olie. Brug altid vegetabilsk olie til at stege (Brug ikke olivenolie).
Ingredienser
Sauce
- 1 dl østerssauce
- 1 dl soya
- 2 spsk rørsukker
- 2 spsk Gochujang (stærk chilipasta)
- ½ dl fiskesauce
- 1 fed hakket hvidløg
Fyld
- 300 g kogte ris (gerne jasmin)
- 1 fed hvidløg
- 1 æg
- Vegetabilsk olie til at stege (undtagen olivenolie)
- 1 bdt koriander
- 1 lime
- Chili flager eller frisk chili
- Grønt i passende stykker