Varmrøget ørred med kartoffel, radise og ricotta

Varmrøget ørred med kartoffel, radise og ricotta

Ingredienser til røget ørred

  • 400 gr. ørred i hele stykker/sider
  • 1 spsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 400 gr kartofler
  • Ca. 50 gr. ricotta eller hytteost
  • 1 bundt radiser
  • Lidt purløg
  • Lidt karse
  • Salt/Peber
  • En håndfuld ryge-smuld

Hjemmerøget ørred i Fornoen - sådan gør du

4 timer før ørreden skal tilberedes drysses den med lige dele salt og sukker. Dette rimmer fisken og får smagen bedre frem i den. Samtidig smider fisken lidt vand og bliver fastere i kødet.

Kog kartoflerne og skær grøntsagerne.

Vend kartofler og grøntsager sammen med ricotta og smag til med salt og peber, evt. lidt citronskal og saft. Pynt med masser af frisk purløg og karse.

Ovnen skal være middel varm. Har du et lasertermometer, skal ovnrums temperaturen være ca 175 grader. Læg fisken på grillen og drys ryge-smulden over gløderne, som skal være puffet ud til siden af ovnen, men ikke helt væk fra fisken.

Sæt ovndøren i og tag evt. en fugtig klud og læg over skorstenen for at øge røg effekten.

Ryg fisken i 15 minutter og tjek derefter om den er færdig. Den skal falde let fra hinanden.

Server med kartoffelsalaten.

Ovndør til Forno Vis produkt
Morsø Forno Udeovn Vis produkt
Forno Skorsten Vis produkt