Skip to main content
Morsø

Foresta Laksekniv

DKK 399,00

Den smukke og funktionelle laksekniv er velegnet til udskæring af laks og andre lignende fisk. Bladets udformning og fleksibilitet gør, at du nemt og ubesværet kan filetere fisk, uden at noget går til spilde, samt skære flotte, tynde og ensartede skiver af fisken, perfekt til sushi og sashimi. Knivbladet er udført i rustfrit kvalitetsstål og håndtaget i olieret eg, som ved brug vil udvikle patina og blot blive smukkere, jo mere kniven bruges. Træhåndtaget er udformet af ét stykke træ og er behageligt at holde om. Bladet er designet med luftskær, der sørger for, at fisken ikke sætter sig fast på bladet. Vaskes med varmt vand og mild sæbe og tørres straks efter. Ikke egnet til opvaskemaskine. Trædelen på varen er FSC®-certificeret egetræ (FSC-C166612).

Morsø Foresta er en serie af smukke kvalitetsprodukter til køkkenet. Foresta er til hverdagskokke og madentusiaster, der sætter pris på lækre produkter i gode materialer. Serien giver dig de bedste forudsætninger for at fremtrylle velsmagende retter, lavet med kærlighed og passion.
Foresta er italiensk for skov, og serien tager afsæt i eg som gennemgående materiale. Eg er en smuk og meget modstandsdygtig træsort, der holder i mange år, hvis den bliver passet godt på. Med løbende vedligeholdelse med madolie forlænges levetiden. Med tiden vil træet udvikle sig og blive endnu smukkere.

Materiale: Eg/Rustfrit stål

 

 

 

 

Varenummer: 92740007