Skip to main content

Find den rette Morsø grill eller udepejs

Det kan, som bekendt, være svært at vælge – også når det kommer til at finde den rigtige Morsø grill, udeovn eller havepejs. Nogle af produkterne har ovenikøbet det hele indbygget. Der er mange spændende varianter at vælge imellem.

Skal det være den multifunktionelle Forno? Grill ’17 som udekøkken? Eller hvad med det smarte, lille Jiko udekomfur? Eller måske er du mere til en af vores mange gas grill eller er det en el-grill, der matcher dit behov?

Alle Morsøs produkter er udformet i højeste kvalitet og med dig for øje. Så hvad er det, du skal gå efter, når du skal finde den perfekte Morsø grill for dig? Vi har gjort det lettere for dig ved at lave en lille guide, så du kan se forskellen mellem de forskellige grille og få sporet dig ind på, hvilken model, der er perfekt til dit behov.

 


Forno - kongen over grill og udeovne

Forno er den multifunktionelle udeovn, som den prisbelønnede danske designer Klaus Rath står bag – og selvfølgelig udarbejdet i solidt støbejern fra top til tå. Inspirationen er hentet fra de traditionelle italienske stenovne, som er kendt for helt unikke stege-, bage- og grillegenskaber. 

Saftige T-bone steaks , hjemmerøget laks, hjemmelavet pizza med sprød bund og lækker lammeskank er blot få eksempler på lækre retter, der helt ukompliceret trylles frem af den smukke Forno. 

Mere end bare en grill

Med Tuscan grill kan Forno så let som ingenting forvandles til en helt almindelig grill. Risten placeres direkte over de glødende trækul inde i ovnen og giver alt fra bøffer til asparges grillstriber og perfekt røgsmag. Skal der røges eller langtidssteges er Forno-døren, i rustfrit stål, et uundværligt tilbehør, i dette eksklusive og dekorative ”udekøkken”.

Foruden Tuscan grill og ovndør fås askeskraber med pusterør, ildtang og pizzaspade som tilbehør til udeovnen, ligesom specialudviklede Morsø udeborde på hjul løfter ovnen op i arbejdshøjde og giver fin plads til brænde. Terra Table er det mindste bord, som er meget velegnet til mindre terrasser eller indpasset i et allerede etableret udekøkken, mens Garden Table er et mini-udekøkken i sig selv, der udmærker sig specielt ved den praktiske tilberednings- og fralægningsplads.

Lun hyggespreder – året rundt

Når maverne er mætte fungerer ovnen som skulpturel hyggespreder i skumringen. Flammernes orange glød spiller i åbningen, og mens den lune sommer bliver til køligere aften, bidrager de varme stråler fra ovnen også til den gode stemning.

Hvornår skal du vælge en Forno?

Forno er til dig, som gerne vil have et lækkert produkt der kan det hele. Som gerne vil kunne lave mad fra en ægte træfyret udeovn, og samtidig have en grill, udepejs og pizzaovn i et.     

 


Grill Forno – når du vil have det hele

Du vil have det hele i ét Morsø-produkt: grill, udeovn og udepejs. Din grill skal nemlig være multifunktionel, så der ikke er grænser for hyggen og kreativiteten. 

Er man kuglegrill entusiast gør Morsø det nu muligt at forene gastronomi med skulpturel nydelse. Grill Forno er det ideelle valg for familien, der sætter pris på god mad, unikt design, originalitet og fælles oplevelser. Ud over de kendte grill-funktioner kan Grill Forno også bruges som en lukket grill til langtidsstegning og sågar til rygning. Grill Forno fungerer optimalt ved anvendelse af såvel kul som træ.

Lune hyggespredere

For både Forno og Grill Fornos vedkommende gælder det, at når maverne er mætte, fungerer ovnene fint som hyggespreder i skumringen. Flammernes orange glød spiller i åbningen, og mens den lune sommer bliver til køligere aftener, bidrager de varme stråler fra de smukke og skulpturelle støbejernsovne også til den gode stemning.

Hvornår skal jeg vælge en Grill Forno?

Grill Forno er til dig, der vil have en smuk multifunktionel grill med god adgang til maden og stort indkig til de knitrende flammer.

 


Balcone - elektrisk grill

Flere og flere mennesker bor i etagebyggerier. Samtidig ser vi, at altaner skyder frem overalt i bybilledet. For bare fordi man bor i byen, skal man ikke snydes for udelivet. Og med udelivet følger samværet omkring grilloplevelsen.

Men ofte forbydes åben ild på byens altaner, og medmindre man er ejer af jernaltan i jumbo-klassen, så optager en klassisk grill meget af det knappe uderum. Med Balcone var ambitionen at udvikle en grill så alle – også byboerne – kunne nyde det særlige samvær der opstår i grillsituationen. Ved at bruge el, frem for kul eller gas, og ved at optimere produktets form til den konkrete situation, har vi udviklet en grill, som indfrier netop denne ambition. Med designet er der skabt balance mellem et moderne produkt til en moderne livsstil og den autenticitet og ærlighed, som vi forbinder med Morsø, såvel som med det at grille.

Tilkøb justerbart beslag til Balcone, der passer til stort set alle rækværk/altantyper.

Hvornår skal jeg vælge Balcone?

Vælg den fine Balcone el-grill, hvis du har altan og gerne vil grille lækkert, - eller til autocamperen, båden eller campingvognen - eller bare fordi den giver dig fantastisk hurtigt og let mulighed for grillning.

 


Forno EL Medio

En alsidig og innovativ nyhed

Forno EL Medio er ikke kun en almindelig grill – den er også en multifunktionel ovn, der giver dig en verden af kulinariske muligheder. Den er perfekt til alt fra hurtige bøffer til store kødudskæringer som ribben, der kræver længere tilberedning. Med ekstraudstyr som stegepande, pizzasten, vendbar plancha/grillrist og rotisseri, åbnes der op for endnu flere muligheder i dit køkken.

Elektrisk og praktisk

Slip for besværet med tunge gasflasker! Forno EL Medio fungerer elektrisk og varmes hurtigt op fra 50° til 400°, hvilket gør det nemt at få perfekte grillstriber og en lækker stegeskorpe. Ved brug af grillristen vil saften og fedtet dryppe ned på grillelementerne, hvilket skaber den karakteristiske røg og den velkendte grillsmag og -aroma. Temperaturen justeres præcist og nemt, så du får det perfekte resultat hver gang.

Hvornår er en Forno EL Medio rigtig for dig?

Hvis pladsen på terrassen er begrænset, eller ønsket om udendørs madlavning er stort, er EL Medio et godt valg med utallige muligheder for at tilberede mad under åben himmel.


Forno Spin

Forno Spin gør det både let, hurtigt og sjovt at lave den perfekte pizza.

Den elegante nyhed fra Morsø udmærker sig specielt ved den roterende pizzasten, der ved elektrisk aktivering altid sikrer en fuldstændig ensartet bagt pizza. Slut med at vende og dreje pizzaen manuelt!

Den ubagte pizzadej med fyld lægges blot ind i ovnen, hvorefter en helt perfekt, jævnt bagt og rygende varm pizza efter 1 - 2 minutter kan tages ud og serveres.

Forno Spin når nemt den høje temperatur, som er den optimale for pizzabagning. På 20 minutter er temperaturen i ovnen 400°. (Forno Spin er testet udendørs og i normalt vejr – ikke i blæst og regnvejr).

Forno Spin er - som de øvrige produkter i Morsø Outdoor sortimentet - meget mere end blot optimal funktion!

Både i design og materialevalg tilpasser Forno Spin sig, som en helt integreret del af det øvrige stilrene Morsø Outdoor sortiment. Forno Spin passer derfor også perfekt på de forskellige udeborde, hvorved ovn og bord fremstår som én mobil helhed.

Forno Spin ”kroppen” er fremstillet i aluminium, mens basen er i formstøbt plast. Den roterende pizzasten er 40 cm i diameter.

Selve ovnen opvarmes med gas, mens stenen roteres elektrisk.

Hvornår er en Forno Spin rigtig for dig?

Når du vil lave den ultimative bedste pizza.

 


Forno Gas-serien

Forno Gas Piccolo er en handy lille gasgrill med en enkelt brænder, den tilbyder de basale grillfunktioner, samtidig med også bidrager smukt til udemiljøet med sit sikre og stilrene design.

Forno Gas Medio med 2 brændere er den første af de nu 3 smukke gasgrill i Morsøs efterhånden brede udesortiment. 

Forno Gas Grande er en stor flot gasgrill med 3 brændere og en grilloverflade på ialt D580xB705 mm.

 

Gasgrillernes låg og gryde er i formstøbt aluminium, mens grillristen er i solidt støbejern med emaljebelægning. Materialerne er nøje udvalgt for, at du skal få den gode madlavningsoplevelse med din nye gasgrill, samtidig skal den også være let at rengøre. Alle 3 har et integreret termometer i det høje kuppellåg.

Det minimalistiske greb fuldender formens front, både designmæssigt og ergonomisk. Samtidig giver det fire-benede understel grillen et stabilt fundament, som helt naturligt og diskret danner rum for både betjeningspanel og gastilslutningen.

Grillen har et brugervenligt antændingssystem med drejeknap. Den leveres klar til brug med slange, så du blot skal tilslutte din nye gasgrill til en gasflaske.

Gasgrilllens grillområde, udført i støbejern med glaseret emalje, gør, at du kan stege kødet lækkert uden det giver mange timers rengøring.

Alt i alt får du en smuk gasgrill i god kvalitet, som er let at vedligeholde.

Hvilken gasgrill skal jeg vælge?

Elsker du at grille hele året, så kan en gasgrill lige være noget for dig, her er det ikke et must med godt vejr. Overvej størrelsen, er I blot 2 eller må grillen ikke fylde for meget - eller har du masser af plads og griller meget - og måske er det hele menuen, du tilbereder på grillen.

 


Vulcano Wok Burner

Den asiatiske madkultur er kendt og elsket verden over. Smagen, duften og den visuelle nydelse ved mad tilberedt på wok er helt enestående. Morsø har derfor ønsket at designe en Vulcano Wok Burner til udelivet, der både i styrke, funktion og design er spektakulær. Det nordisk inspirerede design indpasser Vulcano Wok Burner perfekt og oplagt i det kendte Morsø udesortiment, hvor stilrent design, udformet i smukke, gedigne materialer går hånd i hånd med optimal funktion. Styrkemæssigt er Vulcano Wok Burner også i særklasse, hvilket gør anvendeligheden interessant for både professionelle og alle andre, der elsker sund, spændende og veltilberedt mad på terrassen.

Hvorfor skal jeg vælge en Vulcano Wok Burner?

Vulcano Wok Burner er et helt fantasktisk til din udendørsmadlavning. Vulcano Wok Burner giver dig virkelig hurtig tilberedning af dine råvarer med den høje varme wokken kan komme op på og samtidig bibeholder du de fleste vitaminer og mineraler i dine grøntsager - lækker og hurtigt madlavning.

 


Grill '17 - Grillen til udekøkkenet

Til dig, der elsker at bruge udekøkkenet, har Morsø selvfølgelig også andre produkter til udelivet! Grill ’17 . En grill lavet i støbejern og i stilfuldt dansk design, og du kan fyre med både trækul, briketter og almindeligt træ. På den måde får du fri mulighed for at vælge den type fyrringsmateriale, der vil give din mad den helt rigtige smag.

Med en højde på 95 cm, bredde på 74 cm og vægt på 76 kg får du stor plads til at kokkerere til hele familien med Grill ’17. Den giver dig ganske simpelt flere helt særlige muligheder. Grill ’17 er udformet med en ”gryde” som bund, samt grillrist og stegeplanche, der kan svinges ud til siden og reguleres i højden, så de kan anvendes hver for sig. På den måde kan du f.eks. grille kød på planchen ved høj varme, mens grøntsager og brød tilberedes på risten ved en lavere temperatur. Udover en højkvalitetsgrill får du i Grill ’17 også et smukt møbel i dansk design til din terrasse.

Hvornår er en Grill ’17 rigtig for dig?

Når du har en større terrasse og ønsker at udnytte muligheden for at lave hele måltidet til vennerne og familien på én gang – så er Grill ’17 din ideelle Morsø grill.

 


Grill ’71 Table

Grill ’71 Table er en nyfortolkning af den ikoniske Morsø Grill ’71 – men i en mindre størrelse: 31 cm høj, omkreds på 33 cm og vægt på 12,75 kg. Dermed er Grill ’71 Table udformet til hyggeligt fællesskab om bordet og madlavningen, når I sammen griller jeres favoritretter. Morsø grillen er udformet med en flytbar udslagsrist, som Grill ’71. Det betyder, at du også kan forlænge kølige aftener ved at bruge Grill ’71 Table som hyggeligt bålfad før og efter middagen.

Skal jeg vælge en Grill ’71 Table?

Ja, hvis du vil have mulighed for at holde grillhyggen direkte på bordet, så I kan være fælles om oplevelsen og maden fra start til slut.

 


Kamino - udepejs til hyggetrolden og den kuldskære

Hvis du primært er på udkig efter masser af hygge og varme, er Kamino din ”go to”. Kamino er en udepejs, som giver dig mulighed for at forlænge den danske sommer i haven og på terrassen. Udepejsen er 180 cm høj og 50 cm i diameter. Samtidig er den lavet i støbejern og har dermed en vægt på 77 kg. Modsat mange andre udepejse kan Kamino dog flyttes – så du kan dreje den ift. både vind og indretning af terrassen. Derudover kan du også bruge Kamino udepejsen til at grille lettere anretninger som for eksempel snobrød, pølser eller skumfiduser.

Hvornår skal du vælge en Kamino udepejs?

Vælg en Kamino, når det vigtigste for dig er varmen og hyggen – og madlavning kommer i anden række.

 


Jiko - mad på ildstedet, du kan tage med 

Med en højde på 21,5 cm, et omfang på 32 cm og vægt på 13 kg er den lavet til, at du kan tage den med på farten uden at give afkald på den kendte Morsø-kvalitet. Jiko er inspireret af de minimalistiske, afrikanske udekomfurer og skal fyrres op med træ – og så kan Jiko også bruges som bålfad. Ved tilkøb af Morsø støbejernsgrillrist får du sammen med Jiko en Morsø grill eller udekomfur, så du kan lave mad over bål på klassisk manér.

Hvornår skal du vælge en Jiko?

Vælg en Jiko, hvis du gerne vil kokkerere autentisk mad på åben ild. Med Jiko er der fokus på madlavning og hygge – men på farten.