Gorms Pizza Mortadella

Gorms Pizza Mortadella med cherrytomater, asparges og rygeost

Pizza Mortadella - ingredienser

Ingredienser til 1 pizza

1 kugle pizzadej a ca. 160 gr.- se opskrift på Gorms pizzadej
1,5 dl tomatsovs - se opskrift på Gorms tomatsauce
1 frisk mozzarella
2 spsk rygeost
4 skiver god mortadella..(italiensk kødpølse med pistacienød)
4 grønne danske asparges
1 citron
1 spsk olivenolie
1 bakke karse

Sådan laver du Pizza Mortadella 

Knæk den seje ende af aspargeserne og skræl en masse strimler med en tyndskræller, eller på et mandolinjern. Læg strimlerne i koldt vand og gem resten til at lægge på pizzaen, strimlerne er til efter pizzaen er bagt som sprød pynt.

Rul nu pizzaen ud til ca. 30 cm i diameter og fordel tomatsovsen herpå.

Pluk halvdelen af mozzarellaen ud over bunden, men ikke mere, ellers bliver pizzaen for ”ostet”. Fordel rygeosten i små toppe hist og her sammen med resterne af aspargeserne og mortadellaen til sidst. Top med et par dråber olivenolie.

Bag Pizza Mortadella i Morsø Forno 

Sørg for at din forno er godt varmet igennem før du går i gang.

Skub bålet fra midten af fornoen tilbage i bunden af ovnen i en halvcirkel, fyr med et par små pinde så du har ild i taget af ovnen og pust så askerester væk fra midten. 

Læg nu pizzaen der hvor bålet var i midten af fornoen før, med ca 10 cm til gløderne.

Bag 1 minuts tid og vend pizzaen 180 grader og bag videre 1 min. Tjek til pizzaen, træk den evt. lidt længere væk fra gløderne og vend den et par gange mere de sidste 2 min bagning.

Køb produkter til den perfekte pizzabagning

Morsø Forno Udeovn Vis produkt
Pizzasten - Vetro - Pizza & stegeplancha Vis produkt
Pizzaspade - Morsø Peel Alu. Vis produkt