Brænde ses som en CO2 neutral, vedvarende energikilde
Træ optager CO2 og afgiver den samme mængde, når det rådner eller afbrændes og giver energi.
Ved afbrænding afgiver træet kun den mængde CO2, træet optog, mens det voksede. I vores del af verden plantes der mere skov end der fældes, derfor lagres CO2 fra din brændeovn i nye træer.
Langt det meste brænde til danske brændeovne er rest-træ fra skovdyrkning og træ fra udtynding. Når træet – som i Danmark - er dyrket bæredygtigt, anses brænde for at være næsten 100% CO2 neutralt… lige med undtagelse af kun 0,3% der går fra til benzin til motorsaven og transport.
Moderne brændeovne udskifter luften i boligen ved at trække frisk luft ind udefra, hvilket forbedrer indeklimaet og reducerer risikoen for husstøvmider og skimmelsvamp.
Tænd mindre miljøbelastende op i din brændeovn og minimer røgpartiklerne
Har du en brændeovn, skal du være opmærksom på, at der ikke må kunne udledes unødigt mange partikler ved optænding og påfyldning af brænde. Du kan selv gøre meget for at nedbringe partikeludledningen.
Læs mere om korrekt optænding af din brændeovn her
Morsø Svanemærkede brændeovne – renere og mere effektiv forbrænding
Svanemærkede brændeovne er mindre miljøbelastende, da de skal leve op til skrappere krav for bl.a. partikeludledning. Er brændeovnen svanemærket må den kun udlede halvt så mange partikler, som loven tilskriver, og så må producenten ikke bruge miljøfarlige farver, lakker og tætningsmasse til produktionen. Desuden giver den en renere og mere effektiv forbrænding, da dens virkningsgrad af brændsel også skal være højere end normale ovne. Der skal dermed bruges mindre brænde til samme niveau af opvarmning.
Hvis du skulle have fået lyst til at investere i en svanemærket brændeovn, så kan vi fortælle, at Morsø er en af de større producenter af dette. Morsø har 27 forskellige svanemærkede brændeovne. Fordi vi ønsker, at du kan fyre med det størst mulige hensyn til miljøet.
Udpluk af vores svanemærkede brændeovne:
Ellen fra Morsø forklarer her, hvordan Morsø arbejder med at udvikle ovnene for at mindske partikkeludslippet, hvilket gør, at Morsø har klart flest svanemærkede brændeovne i sortiment.
Hvis du gerne vil være meget klogere på, hvorfor vi ikke mener brændeovne er en miljøsynder, så kan du finde mange flere fakta hos dapo.dk.