Juleand med gammeldags rødkål

Juleand med gammeldags rødkål

Juleand opskrift

Anden pensles med olie, krydres med salt og peber. Stegetid i Morsø Forno eller i grill på evt. Morsø stegetallerken ca. 2 til 2½ time - alt efter hvor meget du fyrer op.
Fyr kun op i den ene side og med gode flammer.
Drej og vend anden undervejs.
Hæld fra og gem andefedtet indimellem.

Juleand kernetemperatur

Brug et stegetermometer til at måle kernetemperaturen, som skal være på 75°C.
Serveres med gammeldags rødkålssalat og brunede kartofler.

Prices hjemmelavede gammeldags rødkål

James Price vil have sin rødkål helt klassisk - den skal være et neutralt tilbehør til anden og julens middag - lav gerne rødkålen nogle dage før den bliver kun bedre af at stå og trække lidt.

Ingredienser

  • 1 kg rødkål
  • ca. 100 g smør
  • ca. 1 dl almindelig lagereddike
  • 2-3 dl koncentreret ribssaft
  • 1-2 tsk. salt
  • 4-5 kryddernelliker
  • sukker efter smag
  • ribsgelé
  • lidt fedt fra ande- eller flæskesteg
  • evt. 1-2 spsk. kommen, hvis man kan lide det


1. Skær kålen i ganske tynde strimler, og del den yderligere i mindre stykker.

2. Smelt smørret i en gryde, og kom kålen ved. Lad den stege over middel varme, mens der hele tiden røres rundt, indtil kålen er faldet helt sammen. Tilsæt eddike, ribssaft og salt samt kryddernelliker, læg låg på, og lad kålen simre helt roligt i mindst to timer. Rør i den med jævne mellemrum, og tilsæt evt. lidt mere ribssaft eller lidt vand, hvis den koger tør.

3. Smag den så til med ribsgelé, lidt stegefedt fra anden eller flæskestegen og sukker og evt. lidt mere salt.

4. Lav gerne rødkålen, nogle dage før den skal bruges – den bliver bedre af at stå og trække lidt.

TIP
Hvis man kan lide det, kan man smage kålen til med lidt brun kommen.
Server evt. brunede kartofler til retten eller din egen version af rødkålssalaten

Morsø Stegetallerken Vis produkt
Morsø Forno Udeovn Vis produkt
Greb til Morsø Stege- og grilltallerken Vis produkt